Familien Monrads oprindelse 1300-1600

Af Dr. S. Otto Brenner

Renskrevet af Klaus Monrad 3 marts 2000 (se bemærkning i slutning)

De ældste Antegnelser om Familien Monrad, hvis Medlemmer i dag lever i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Amerika og Australien osv. og som skriver sig Monrad og von Monrath, finder man hos den danske genealog Christopher Giessing. Han har taget den fra Worm og de på hans Tid levende Medlemmer af Familien Monrad på Grundlag af Traditioner indenfor denne. Værdien af sådanne sagnagtige Berettelser (hvilke meget ofte tager sin Begyndelse med en kejserlig General) er problematisk. Senere Udgivere af Stamtavler over Familien har ukritisk overtaget Giessings Meddelelser, ja, tilmed suppleret dem med nyere Overleveringer, og de giver os intet nyt, hvilket også gælder den senest udkomne Stamtavle af Ditlev Monrad.

Christopher Giessing skriver om Monrad-Stammen: "Hr. Jacob Monrad er den første, om hvilken man med Vished kan give Efterretning. Han blev Aar 1500 Præst til Lyttendal, 2 Mile fra Goslar. Han havde Lutheri Syster til Ægte. Andre sige: Lutheri Frues Syster von Bohrn, og med Luthero underskrev han den Augsburgske Confession. Han var af en adelig Familie i det Hildesheimske, der, som tilforn er mælded, nedstammede fra en Møller i Ungarn, som (efter forskellige Beretninger) blev omsider Keyserlig General, blev nobilitered af Keyseren, som befalede ham at føre i sit Vaaben en Halv-Maane til Erindring om Tyrken, og et Mølle-Hjul, til Erindring om hans forrige Stand, og fik det Navn Mondrath, som siden er forandred Monrad. Man veed ey flere af hans Børn end én Søn.

I Håndskriftsafdeligen på Universitetsbiblioteket i Kiel findes en Stamtavle, baseret på Giessings og Worms angivelser:

Jacob Monrad

Pastor zu Lyttendal bei Goslar 1500. Er hatte Lutheri Schwester zur Ehefrau.

(andre sagen: seiner Frauen Catherina von Bohren Schwester)

Er unterschrieb mit Lutheri die Augspurg. Confession; lebt 1581

David Monrad

Past. zu Ultzen im Lüneburgischen, darauf Diacon. zu Eckernförde und zuletzt

Pastor zu Cappeln, †1579

Ehef. Anna Calenia, eine Tochter des Past. zu Mäding im Lüneb. Bernhard Calenius oder Callenius.

Mag. Johannes Monrad

geb. 1566, Past. z. Katting auf Alsen 1589, Probst 1599 10. April;

1613 Magister (in Rostock) und Lauzeatus Poeta,

†1623. Ehef. Anna Vagetia (Vogt),

eine Tochter M. Joh, Vagetius, Past. z. Sonderburg 1590

David Monrad

geb 1591 18 sept. usw. "

Ditlev Monrad i sin 1929 udgivne Stamtavle skriver derimod:

"Hans Monrad (Monrath)

Adelsmand, Ridder, Captajn i Krigsvæsenet i Thüringen.

Hustruen ukendt.

Jacobus Hanssøn Monradus

….-1578 i Cappeln.

Efter Materiale til Worms Lexicon var han omkring 1500 Præst til Lauthenthal (2 Mil fra Goslar) og underskrev, samtidig med Luther, den Augsburgske Confession og den Bergenske Bog, kaldet "Formula Concordiæ". I denne bog, der blev trykt i Frankfurt a.d. Oder 1581, findes hans Navn blandt de Braunschweig-Wolfenbüttelske Præster.

Hustruen ukendt.

David Jocobussøn Monradus

….-1579

født i Lauthenthal, Sognepræst i Ulzen i Lüneburg. Capellan til Eckernförde 1567-1579,

Sognepræst til Cappeln

† her 1579 (begr. i kirken), g.m. Anna Calenia 1556, Datter til Bernhardi Calenia, Præst i Moedingen.

Johannis Davidssøn Monradus

f. i Ulzen 1566,

Sognepræst i Ketting 1589, osv. "

Begge disse Stamtavler virker ved nærmere Betragtning fuldstændig ulogiske. Jakob Monrad kaldes ingen Steder af autentisk Betydning for "Hanssøn", hvorigennem nogen Afstamning fra en Hans kan bekræftes.. En Adelsmand, Ridder eller Kaptajn (for ikke at tale om General) kan ikke dokumenteres. Om Jakob Monrad siges, at han omkring 1500 blev Præst – i så Fald må det jo være en katolsk Præst, da det er længe før Reformationen – og at han endnu levede 1581, hvilket kronologisk er urimeligt. Den sidste Stamtavle siger, at han er død i Kappel 1578, hvilket der næppe har været nogen Anledning til og er ganske ubevist.

Den Augsburgske Konfession (Confessio Augustana) overraktes 1530 på Rigsdagen i Augsburg til Kejser Karl V., og som vi senere vil se, kan Jakob Monrad dengang nok ikke have været Præst og ikke sammen med Luther have underskrevet Dokumentet. Han kan heller ikke samtidig med Luther have underskrevet Formula Concordia, da Underskrifterne er fra 1577 og Luther (1483-1546) da for længe siden var død.

Videre fremgår det af Sartorius’ Forskninger, at der intet findes noteret om noget Slægtskab til Luther. Han skriver: "Gegen die Richtigkeit dieser Stammtafel (d.v.s. Giessings Stamtavle) spricht, dass weder M. Luther, der damals auf die Feste Koburg war, noch Jakob Monrad die Augustana unterschrieben haben", og han tilføjer: "Monrad setzte sich nach 40 jähriger Amtszeit 1578 zur Ruhe". Ikke heller kan nogen som helst Slægtsskab påvises til Katarina von Bora.

Videre kan siges, at der ikke findes bevis for, at David Monrad skulde være født i Lautenthal (omkring 1533), eftersom Kirken først blev bygget der 1564 og det ikke var selvstændigt Pastorat forinden, eller at David Monrad er begravet i Kappel Kirke, hvor der ikke findes noget Gravminde om ham.

David Monrad kaldes i ingen offizielle Handlinger for Jacobussøn og han har aldrig været Præst i Ulzen, rettere Uelzen i Hannover, men derimod turde det dreje sig om en nærliggende Forveksling med Ulsnæs (nu Ulsnis) i Slesvig. Hans Hustru var ingen Datter af Bernhard Callenius (Callen), men af dennes Broder Paul Callenius, som 1555-70 var Diakon i Bardowick ved Lüneburg, 1570-92 Sognepræst ved St. Lamberti Kirke i Lüneburg, hvor han døde 22.10.1594)

Det man med Sikkerhed imidlertid kan fastslå er, at

JAKOB MONRAD , født omkring 1505, Student i Tübingen 1528, Sognepræst eller Diakon i Nærheden af Stendal, Sognepræst i Lautenthal antagelig fra 1564, da Kirken dersteds blev bygget, med Sikkerhed nævnt dersteds 1567, 1571 og 1572, muligvis Provst, og død (ssts.) tidligst 1578, da han dette År blev emer. efter 40 Års Embedstid.), Søn:

DAVID MONRAD, født omkring 1533, Student i Rostock 1553 (som Stendaliensis), 1554 Skolemester i Wildemann ved Goslar, Lærer ved Zellerfeld Byskole, derefter antagelig i Ulsnæs til 1567, Diakon i Eckernförde 1567-79, Sognepræst i Kappel 1579, død (ssts.) 1579; gift med Anna Callenia, D. af Sognepræst ved St. Lamberti Kirke sats. Paul Callenius.), Søn:

JOHANNES MONRAD, født (muligt i Ulsnæs) 1566, Student 1586 (som Lunebergensis) i Rostock, efter Faderens tidlige Død antagelig opholdende sig i Morfaderens Hus i Lüneburg, blev 1598 Sognepræst i Kettinge (Slesvig), død ssts. 1623 som Provst.) – Den ældste Søn David, født Kettinge 1591.

Vor Tids Genealoger har forsøgt at klare Gåden med Hensyn til Slægten Monrads Oprindelse. Flere Forslag fremkom; På Grund af det noget engelsk klingende Fornavn David formodede man, at Familien var kommet fra England og oprindelig havde heddet Monroe, men det førte ikke til noget Resultat. Andre mente, at Navnet Monrad var en Forkortelse af Navnet Morgenroth, Morgenrad, Makenrod o.l., særligt derfor, at disse Navne fandtes tidligere i og omkring Eisleben, hvormed måske en Forbindelse til Luther kunne etableres. Nærmest lå Formodningen om en Forbindelse til Slægten Menrad, som levede i Grevskabet Teck i det sydlige Tyskland. Allerede tidligt optræder i Kirchheim (Teck)) Personer med Navnet Menrad. En Bager Steffan Menrad, død mellem 1567 og 1569, var gift med Magdalene Hoppler, død tidl. 1569, flere Børn, bl.a. Caspar Menrad, født (1532), Student i Tübingen 1552, (hans børn: Anna, født 1561, Marie, født 1563). Samuel Menrad, født (1542), gift 1566 Agnes Vogel (deres Børn: Johannes, født 1567, Stephan, født 1569, Jacob, født 1571, og Maria, født 1573); Steffan Menrad, født (1545), gift 1569 Rosalina Feinsterlin (deres Børn: Margaretha, født 1572, og endnu en Margaretha, født 1573); Anna Menrad, født 1558, oh Hans Philipp M., født 1560. – Fadderne giver ingen Henvisninger. Det her nævnte Familienavn kan føres tilbage til et oprindeligt Meinrad (Meinhard), og intet tyder på nogen Forbindelse med Navnet Monrad.)

Ved Gennemsyn af samtlige Universitetsmatrikler efter Navnet Monrad og alle lignende Navne, lykkedes det så endelig at finde det ønskede. I Tübingen blev Brødrene Jacob og Johannes Muntbrot ex Constantia indskrevet den 16.9.1528,) og man kan således regne ud, at Præsten i Lauthenthal Jacob Monrad ved sin Afsked har været omkring godt 70 År gammel. Interessant er at se, at den første virkelig dokumentariske Oplysning man har om Jacob Monrads Søn David er fra 1553, da han skrives Monrod. Det drejer sig her om en fonetisk Forvandling af et Familienavn. Navnet forekommer i Universitetsmatriklerne for Tübingen, Basel og Erfurt, og man finder det under Formerne Mombrat, Monbrat, Muntrath, Mumprath, Muntbrat, Muntbrot o.fl. Herved hører b’et eller p’et til Forstavelsen Mom (Mon) – sprogligt følger et "b" eller et "p" efter et "m"), - og Endelsen er: rot alt. rat (rod eller rad), som ikke sjældent forekommer i tyske Familienavne og står i Relation til Stedbetegnelser). Antagelig skal Navnet Monrads Oprindelse søges i Navnet Mommert, Mummert, Mombert, som betyder "Formynder").

Med Constantia menes Konstanz, den tyske By, som ligger på Grænsen til Schweiz og ved Bodensee. Gennem en omfattende Forskning i trykte og utrykte Kilder lader sig følgende Stamtavle sammenstille

-------------------------------------------------------------------^---------------------------------------------------------------------

----------------------^----------------------- | ----------------------^ ----------------------

----------------------^----------------------- | ----------------------^ ----------------------

|

---------------------------------------------------------------------^---------------------------------------------------------------------

Tavle A1

Hans M.

(se tavle A)

--------------------------------------------------------------------------------------^----------------------------------------------------

Tavle B

JAKOB MUNTPRAT

til Salenstein, fik Forleninger 1465-93, i Rådet i Konstanz 1489-92,

Rigsfoged 1494 o. 1496.

Borgmester 1495

Overborgermester 1497,

Foged i Eschenz 1500 o. 1508

død tidligst 1512

g.m. Amalie Mangold, Datter af Sebastian Mangold)

---------------------------------------------------------------------^---------------------------------------------------------------------

Tavle B1

Sebastian M.

1517

---------------------------------------------------------------------^---------------------------------------------------------------------

Tavle B2

Heinrich M.

---------------------------------------------------------------------^---------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------^-----------------------

-----------------------------------------------------------------^-----------------------

I Konstanz er Familien Muntprat uddød i Mandslinien med Råd Johann Ludwig M. 1653. Ovenstående er et Uddrag af den omfattende Stamtavle over Familien. En del Personer, særlig tilhørende Gejstligheden, lader sig ikke med Sikkerhed anbringe på Tavlen. De forekommer i Konstanz, St. Gallen, Spiegelberg, Delsberg, Frauenfeld m.fl., og det viser, at denne Værdighed ikkr var Slægtens medlemmer ukendt. Hos Jakob Mombrat (Monrad) og hans Broder kommer hertil, at de studerede netop i Reformationens Tidsalder og snart har sluttet sig til den evangeliske Lære. Det kan måske forklare, at de forlod den Fødeby, Konstanz, som Familien havde tilhørt gennem et Par Hundrede År, og derved afbrød Forbindelsen med de øvrige Slægtninge, således at Oprindelsen snart gik i glemme (og måske kan man tænke sig, at Traditionen om en "General" skal søges hos Rigsfogeden. Overleveringen har jo til en vis Grad gennem ovenstående vist sig at være rigtig).

Det adelige Våben Muntprat er delt mellem Sort og Sølv belagt med 3 (2,1) Liljer i vekslende Farver, på den kronede Hjelm en Vinge belagt som Skjoldet. Hjelmklædet sort-sølv. I Våbenbogen for Selskabet "Zur Katze" i Konstanz er Hjelmen – som den sikkert har været oprindeligt for den borgerlige Slægt – uden Krone. – Det Våben, som ovenfor er beskrevet (med Halvmåne og Hjul) er et såkaldt "talende" Våben, som alene skulde illustrere Familienavnet.

Bemærkninger fra Klaus Monrad:

Jeg har forsøgt at renskrive dette så præcist som muligt. Der var dog enkelte bogstaver, der manglede efter fotokopiering, derfor nogle steder ?

Enkelte af de sidste fodnoter er af rent tekniske grunde udeladt – de var i øvrigt også helt overflødige, idet de blot henviste til tidligere omtalte begivenheder.